Premiere LSF 2018 en kold omgang

Oprettet d.

Premiere LSF 2018 en kold omgang
Premiere LSF 2018 en kold omgang
Premiere LSF 2018 en kold omgang
Premiere LSF 2018 en kold omgang
Premiere LSF 2018 en kold omgang
Premiere LSF 2018 en kold omgang
Premiere LSF 2018 en kold omgang
Premiere LSF 2018 en kold omgang
Premiere LSF 2018 en kold omgang
Premiere LSF 2018 en kold omgang

                                                                                                               Premieren 2018

Den 1 marts er en skæringsdato for medlemmerne af Langå Sportsfiskerforening. endelig bliver der åbnet for fiskeriet i Gudenåen. Der er altid en hvis spænding over dette fiskeri, er de første laks ankommet i åen? Eller står der en stor og flot overspringer imellem broerne og lader sig overliste af en wobler eller orm? Mange ubesvarede spørgsmål, som kræver handling for at give svar.

Is-fiskeri?

Premieren 2018 er ikke en der vil gå over i historiebøgerne på grund af flotte fangster, men snarere på grund af arktiske tilstande! En kuldbølge har lagt vand og land i dybfryseren, dette var da også tydeligt at se på de mange og store drivende isflager der kom drivende i åens vintermørke vand.  Der var enkelte ihærdige fiskere der prøvede lykken til trods for de arktiske forhold. Jeg opgav selv efter 5 kast, alt frøs til is!

Traditionen tro.

Men som traditionen sig byder, så var der morgenkaffe og rundstykker på Langå camping, her havde godt 20 lagt vejen forbi til hygge, og en god snak om de fisk der snart bliver fanget og om dem der smuttede sidste sæson. Man kunne fristes til at tro at alle 20 fremmødte ville stille sig an ved åen, men dertil kan jeg sige at troen hurtigt forsvandt! Og man kan på ingen måde bebrejde dem, det var ukristeligt koldt!

Fiskeriet.

Rundturen på premieredagen startede øverst på LSF vand i grøn zone ved Åbro, dette er ellers et af de mere sikre spot i jagten på forårets første laks. Her var der lidt aktivitet af fiskere der trodsede isflager og en modbydelig kold østenvind. En kort samtale med de fiskende fortalte også hurtigt om de fysiske forhold. De havde ikke fanget noget, de frøs og stoppede snart deres hverv. Den selvsamme scene udspillede sig ved Østergaard, også en af de normalt meget sikre spots til laksen. En sjov hændelse udspillede sig her på parkeringspladsen idet man så en fisker iført waders og et hav af tøj spæne rundt om sin bil for at få varmen inden fiskeriet skulle startes op. Han opgav sit forehavende efter 10 kast, det var så den premiere

Turen fortsatte til rød zone, rød zone er forbeholdt medlemmerne af LSF. Her var der heller ikke en fisker i syne. Herfra fortsatte jeg nedstrøms til gul zone ved campingpladsen og ud i jernbanesvinget! Ved Langå marina gik der en enkelt fisker, måske et af de mest kendte ansigter ved åen. Det var Eli Christensen der trodsede vejeret bare ville i gang med fiskeriet. Det er altså sejt gået af ham, herfra den dybeste respekt.

En dag uden resultat?

Desværre var der ingen forlydender om fisk på land, de folk der frysende prøvede til kunne man nu godt have ondt en fin blank laks. Men mon ikke vi skal have en periode med lunere vejr førend der for alvor kommer gang i fiskeriet? Om ikke andet, så er forholdene til den tid noget mere venlige og behagelige at opholde sig i, det er altid rart at have noget at se frem til!

Det praktiske.

Når fiskeriet for alvor starter op, så kan livet som laksefisker være en smule stressende. Hvor og hvornår skal man fiske, hvad skal man fiske med og så videre. Som udgangspunkt gælder det her i foråret om at ”komme over noget vand” det vil sige at fiskeriet er meget bevægeligt, da laksen stort set kan stå alle steder i åen. Har i brug for et godt råd, eller nyt grej til dette spændende fiskeri – så kig forbi Grejbiksen i Trige.

Dagkortsalget.

Den 29 marts (skærtorsdag) åbnes der for dagkortsalget på LSF vand, det vil sige for fiskeriet i Gudenåen. Lilleåen er først åben den 1/4. Hvis man vil fiske på Bjerringbro Sportsfiskerforenings vand, så åbner man for dagkortsalget også her den 1/4, man kan naturligvis købe dagkortene i Grejbiksen i Trige.

 

Med venlig hilsen samt knæk og bræk

Team Grejbiksen.

 

Grejbiksen - Alt i fiskeudstyr

Vores fysiske butik i Århus N er en af landets største specialbutikker med alt til lystfiskeri og Outdoor. Shoppen indeholder en del af vores sortiment, vi håber du vil finde spændende information samt gode tilbud. Go´ fornøjelse og på gensyn til en oplevelse af kvalitetsgrej til din hobby.

-  lystfisker og indehaver