Kæmpe Havørred fra Djursland

Oprettet d.

Kæmpe Havørred fra Djursland
Kæmpe Havørred fra Djursland

Djurslands kyster har vist sig fra den gode side denne vinter, flere af vores dygtige kunder har fanget rigtig flotte havørreder.

 

Peter Broni som virkelig bruger mange timer på kysten efter de store ørreder, havde fiskeheldet med sig idag.

 

Han besøgte en af Djurslands populære stræk og så flere fisk tæt på land.

 

Pludselig, kun 10 meter fra land, fik han drømmehugget. Han har oplevet dette flere gange desværre uden at lande fisken, så lidt nerver var der på.

Men denne gang efter en god fight med fisken fri af vandet flere gange fik han drømmefisken på land.

 

Vægten stoppede denne gang på 7,24 kg fordelt på 85 cm.

Kæmpe tillykke til Peter - hvilken fantastisk flot fisk.

 

Fisken huggede på en af Grejbiksens favoritagn fra " Made in Denmark" serien, nemlig en Silling gennemløbs blink på 17 gram.

 

Vi kan næsten ikke vente til årets kystkonkurrence fra Fjord til Fjord som i år afholdes i weekenden 20 - 22 april. Fortsætter dette fantastiske fiskeri så bliver det igen en spændende konkurrence.

Du kan læse mere om konkurrencen her på siden: www.fjordtilfjord.dk

 

 

 

 

Grejbiksen - Alt i fiskeudstyr

Vores fysiske butik i Århus N er en af landets største specialbutikker med alt til lystfiskeri og Outdoor. Shoppen indeholder en del af vores sortiment, vi håber du vil finde spændende information samt gode tilbud. Go´ fornøjelse og på gensyn til en oplevelse af kvalitetsgrej til din hobby.

-  lystfisker og indehaver