Så er de her! d, 8. april 2010 - Skrevet af Grejbiksen.dk
Selvom der i løbet af de sidste par måneder har været et par løse rygter om blanklaks fra gudenåen har der ikke rigtigt været kød på historierne og heller ingen billeder. Men nu er det sikkert og vist at der er blankfisk at fange i åen. At det var Eli Larsen der fangede en af årets første veldokumenterede gudenå blanklaks kan nok heller ikke komme som et chok for de folk der færdes regelmæssigt på Langå foreningens vand. Han har gjort det før og gør det helt sikkert igen. Den flotte fisk var 94 cm lang og vejede 8,6 kg. Vi har her i butikken, gennem den sidste uges tid, hørt flere historier om store fisk der er blevet mistet samt om folk der har set et par rigtig store blankfisk der er gået fri af baljen. Så hvis man vil have chancen for en af de tidlige storlaks er det vist nu at man skal have agnen i vandet.